Udarbejdet af Lasse Felsted Petersen

CEM – the cognitive-energetic model of arousal, stress and performance

Endelig kommer vi til kapitlet den utålmodige læser har ventet på, nemlig hvordan kobler vi A.F Sanders Cognitive-Energetic model sammen med ADHD. Jeg har løftet sløret for noget af det tidligere i min forklaring af Modellen.

To hollandske forskere, Jaap Van der Meere og Joseph Sergeant, var to af de vigtigste personer i udformningen af modellen. I 1990’erne tog de Sanders model og brugte den som skelet til at forklare hvorfor børn (og voksne) med ADHD har så variabel præstation – især på kedelige, repetitive opgaver. De kaldte det State Regulation Deficit (SRD).

Hovedpointen i modellen er at børn og voksne med ADHD kan godt præstere, men de har svært ved at holde den rette energetiske tilstand (Energetic mechanisms, arousal, activation, effort) længe nok når opgaven for dem er langtrukken eller kedelig.

Lad os sammen dykke lidt dybere ned i hvad det hele egentlig betyder for os med ADHD.

Hvis vi tager udgangspunkt i at Børn og voksne med ADHD godt kan præstere, hvor er det så at de har svært ved at præstere, og hvordan har man målt præstation, det er det vi skal udforske lidt dybere i det kommende afsnit.

De vigtigste fund som forskerne fandt, var følgende:

Underarousal ved lange mellemrum mellem stimuli.

I mit eksempel under lineær stage modeller snakker jeg om de klassiske Go/No-go eller CPT-tests (Continous Performance tests) her kan man ændre på det der hedder Event rate. (ER) handler om hvor hurtigt forsøgspersonen bliver præsenteret for nye stimuli på skærmen.

Ved kort ISI (inter-stimulus-interval, f.eks. 1–4 sek): Ingen eller lille forskel mellem ADHD-gruppe og kontrolgruppe.

Ved lang ISI (f.eks. 8–16 sek): ADHD-gruppen får markant langsommere og mere variabel reaktionstid (RT) og flere fejl. Dette kan skyldes at den lave stimulus-rate giver for lidt ekstern stimulation. Hjernen begynder lynhurtigt at kede sig, og derfor falder arousal og de får derved svært ved at koncentrere sig om opgaven, og deres RT (Reaction Time, reaktionstid) falder i forhold til kontrolgruppen.

Studier: van der Meere et al., 1995; Sergeant et al., 1999, 2005) publikationen fra 2005 er et slags review, som gennemgår flere områder som relateres til CE modellen og ADHD, som eks eksekutiv funktion, working memory, sleep, Error monitoring and correction osv. Det er klart et godt sted at starte hvis man ønsker at dykke mere ned i emnet.

Effort-problemer som kerne

Hvis en normal neurotypisk hjerne bliver udsat for noget der er kedeligt, altså når der i eks. en Go/No-go test bliver længere imellem stimuli og det respons barnet skal lave, så kan det lige hanke lidt op i sig selv (effort) og det gør at det kan fokusere i lidt længere tid, ved at gøre den ekstra indsats. Hos et barn med ADHD siger hjernen også ”ok det her er mega kedeligt, men der bliver ikke skruet op og tilført flere ressourcer, så man kan vedligeholde fokus, og det kan ses på reaktionstiden, præstationen bliver simpelthen en smule ringere.

Fysiologiske markører

Event-Related Potentials (ERP): Hvad er et ERP? Event-related potentials (ERPs) are very small voltages generated in the brain structures in response to specific events or stimuli (Blackwood and Muir, 1990). They are EEG changes that are time locked to sensory, motor or cognitive events that provide safe and noninvasive approach to study psychophysiological correlates of mental processes. Event-related potentials can be elicited by a wide variety of sensory, cognitive or motor events. They are thought to reflect the summed activity of postsynaptic potentials produced when a large number of similarly oriented cortical pyramidal neurons (in the order of thousands or millions) fire in synchrony while processing information – Sur et al, 2009.

Så på godt dansk er ERP nogle meget små elektriske spændinger som er genereret i forskellige hjerneområder, som respons på et bestemt stimulus. Teorien er at de her elektriske spændinger skal være en refleksion af det post synaptiske potentiale (PSP: meget kort er det en elektrisk spænding der opstår når den præsynaptiske nerve frigiver neurotransmitter stoffer ud i synapsekløften) som produceres når et stort antal af cortikale pyramidale strukturer samarbejder om at bearbejde information. Så via ERP kan man så få et lille indblik i hvad der sker i hjernen under udførslen af en opgave.

ADHD-børn viser mindre P3-amplitude ved langsom event rate – et tegn på svagere ressource-allokering (van der Meere et al., 1996).

Heart Rate Variability (HRV): Lavere vagal tone (parasympatisk aktivitet) under kedelige opgaver → dårligere evne til at opretholde arousal (Beauchaine et al., 2015 – nyere, men bygger på SRD).

Skin conductance / EDA: Lavere basal arousal hos ADHD.

Methylphenidat: Sergeant et al. 2005 har et afsnit omring methylphenidate. Grunden til det er at de også har testet om der er en forskel i præstationen når børn med ADHD får medicin. Lad os være ærlige og sige at der er en forskel, den er signifikant, men den er i den meget lave ende. Selvom methylphenidate ofte normaliserer reaktionstid og reducerer interferens-effekter i laboratorietests, er effektstørrelserne på response-inhibition typisk små (Cortese et al., 2023)