Ad Hominem (Person angreb)
Det her er den klassiske, vi går efter manden i stedet for bolden fejlslutning
The truth or falsity of any given argument does not hinge upon who makes that argument. When assessing whether deductive or inductive argument is valid, sound, or strong, no account should be taken of whether that person has appalling politics, or isn’t very clever, or doesn’t wash, and then a decision made that, actually, the conclusion is not supported by those premises after all. However, this fallacy is probably the most familiar, frequently used, and effective of all. – Tait, 2008
|
A believes X |
Dr. Ophir er kritisk overfor ADHD diagnosen |
|
B believes Y |
Dr. Russel Barkley mener at ADHD er en seriøs diagnose. |
|
A is an idiot |
Nogle mener at Dr. Ophir er en idiot |
|
So, Y is true. |
Så derfor er det Russel Barkley siger rigtigt. |
Faktisk er mit eksempel ikke langt fra sandheden. Russel Barkley gav i 2002 en keynote lecture, hvor han udtalte følgende, det er citeret fra Ophirs bog, ADHD is not a disease: and Ritalin is not the cure
“The views of a handful of nonexpert doctors that ADHD does not exist are contrasted against mainstream scientific views…Such attempts at balance give the public the impression that there is substantial scientific disagreement over whether ADHD is a real medical condition. In fact, there is no such disagreement… As attested to by the numerous scientists signing this document, there is no question… that ADHD involves a serious deficiency… and there is no doubt that ADHD leads to impairments… To publish stories that ADHD is a fictitious disorder… is tantamount to declaring the earth flat, the laws of gravity debatable, and the periodic table in chemistry a fraud” – Ophir, 2022
Den her kunne I virkeligheden være både under personangreb og under stråmand, som er den næste fejlslutning. Han forvrænger kritik af ADHD diagnosen som noget latterligt, og sammenligner kritikerne med ikke-eksperter eller folk der tror at jorden er flad. Uden at dokumentere noget af det. Det er primært sagt i vrede og frustration over at nogle er uenige og kritiske med ham og de andre forskere der er bag det konsensus der er omkring ADHD.
Straw man
“By presenting a weak caricature of part of an opponent’s position, the entire broader argument can often be discredited” – Tait, 2008
|
A is a sub-set of X |
Hvis vi reducerer antallet af biler i byen, så vil det afhjælpe trafikpropper |
|
A is a weak argument, and demonstrably false |
Henning: Henriette foreslår, at der i fremtiden ingen biler må være i byen. Det er selvsagt ikke ønskværdigt, da folk vil have sværere ved at komme til og fra arbejde! |
|
So, X is false |
Henning forvrænger en del af henriettes argument, så resten af hendes argument miskrediteres |
The greatest assault on stimulants was made in the late 1980s from an unexpected source, the Church of Scientology … This unexpected assault from a religious sub-group set back appropriate treatment of ADHD by years … Parents must still be on their guard as even today press releases and ‘letters to the editor’ continue to come from Scientology with antimedication attitudes. (Green and Chee 1997, pp. 12–13). – Tait, 2008
Igen her fra Taits artikel, dette er også en stråmand, fordi de påpeger at fordi kritikken kommer fra Scientology. Scientology tror på Rumvæsner og alt muligt andet, og derfor skal vi ikke tage deres kritk af ADHD medicin seriøst. Dette hænger sammen med at hvis man som person eks. har en eller flere overbevisninger der måske er lidt underlige, så har vi tendens til at ekstrapolere, og tænkte at når personen eks. kan være tilhænger af X, så bliver resten af hans argumenter Y ikke valide. Dette er dog ikke helt sandt, selvom man tror noget som den anden er uenig i, kan man sagtens have valide og logiske argumentere på andre områder.
Begging the question (Cirkulært argument)
Begging the question largely consists of an attempt to support an assertion by simply repeating that assertion in a different way. In the argument: ‘Astrology is true’—‘How can you be sure?’—‘Because I’m a Cancer, and we are perceptive about these things’, the conclusion is simply a more complex version of the initial premise, i.e. astrology is true, because astrology is true. – Tait, 2008
|
Why A? |
ADHD er en alvorlig og invaliderende sygdom |
|
Because of B |
som kræver medicinsk behandling |
|
Why B? |
ADHD kræver medicinsk behandling |
|
Because of A |
Fordi det ere n alvorlig og invaliderende sygdom |
Så et cirkulært argument består I at besvare spørgsmålet på en anden made, som bekræfter det der allerede er blevet sagt. Argumentationen går i ring
Nedenstående er et glimrende eksempel på et cirkulært argument
How do you know a child has Attention Deficit Disorder (ADHD)? Because he’s impulsive and out of his seat. Why is he impulsive and out of his seat? Because he has ADHD. (Weist et al. 1999, p. 121) – Tait, 2008
Overgeneralisering
Denne her logiske fejlslutning behøver vist ikke så meget intro, den kender vi og bruger selv. Hvis man skulle sætte en formel på den ville den være X er sandt for A. X er sandt for B. Derfor er X sandt for alle
Eks. Jeg har mødt en tysk der var rigtig uhøflig, så derfor må alle tyskere være uhøflige. Vi laver en bred generalisering. Eks. Jeg har en ven der har ADHD, som får medicin, og han har ingen bivirkning, så derfor må medicinen fungerer godt for alle.
Red Herring
When an argument is not going well, a common strategy is to try and subtly change the direction of the debate by introducing a topic which appears to be relevant to the initial subject, but is actually irrelevant to any of the previously addressed premises or conclusions. This is a fallacy since, while it appears to be connected to the topic under discussion, it is simply a psychological device to deflect attention from an otherwise weak position. – Tait, 2008
|
Discussion about A |
Hvad tænker du om det nyeste studie omkring langtids effekten omkring ADHD, og de bivirkning de beskriver? |
|
Irrelevancy B introduced, under pretext of significance |
Ja jeg har godt set studiet, men tænk på alle de børn som faktisk får det godt at medicinen |
|
So, Discussion no longer about A. |
Så her drejes emnet væk fra den egentlig discussion. |
Jeg snakkede på et tidspunkt med X, som er psykiater, efter jeg havde læst et stort review omkring dopaminhypotesen, og jeg opdagede at der var flere ting der ikke stemte overnes med det offentlige narrativ og forskningen.
Jeg spurgte ind til hvad han synes om studiet, og hans svar var at det var et spændende studie, men at han som klinker er pragmatisk, og at centralstimulerende stoffer har en af psykiatriens bedste effekt størrelser, og derfor er han egentlig ligeglad med hvorfor tingene virker.
Man kan kun spekulere over hvorfor han kom ind på det med at være pragmatisk, og forsøgte at lede diskussionen et andet sted hen. Jeg har selvfølgelig mine egne ideer til hvorfor, men jeg vil lade den stå åben, så du kan danne dine egne.
Konklusion
Tait beskriver i sin artikel et væld af andre logiske fejlslutninger, men dem jeg har taget med er nok de mest forekomne. Mit sigte med at skrive artiklen er at gøre læseren i stand til at genkende de her fejlslutninger og tage højde for dem i de ting der læses. Jeg håber også at det vil inspirere til at dykke mere ned i kritisk tænkning, da hele området omkring ADHD er super komplekst. Der er så mange karrierer, penge, prestige og jobs på spil. Der er så mange studier der viser helt forskellige resultater, og det gør at det er en absolut jungle at finde hoved og hale i, og alene af den grund er det ekstremt vigtigt at forblive kritisk overfor det man læser.
Så min opfordring er at næste gang du hører en af de her ni sætninger, så smil, træk vejret dybt – og spørg stille og roligt: ‘Hvad er belægget for det? Må jeg se noget data for din påstand? og hvad du ellers kan finde på at sige som borer lidt dybere ned i argumentet.
Tak fordi i læste med så langt.
Litteraturliste
Stephen Toulmin, Richard Rieke, Allan Janik, An introduction to reasoning, 2nd edition, 1978
Tait, Gordon, The Logic of ADHD: A Brief Review of fallacious Reasoning, 2008
Ophir, Yakov, 2022, ADHD is not an illness, and Ritalin is not a cure

Leave A Comment