Eksekutiv dysfunktions teorien del 3
Udarbejdet af Lasse Felsted Petersen

Diskussion af Barkleys model

Vores rejse omkring Barkleys model, den eksekutive dysfunktions teori, hvor Fuster, Bronowski og Vygotsky var hovedteoretikerne, som Barkleys model indbefattede. Barkley fremlagde først sin model som en inhiberingsdysfunktion i de eksekutive funktioner, hvor arbejdshukommelsen spillede en medierende rolle i modellen. Senere laver han modellen om og ændrer arbejdshukommelsen til at spille en mere væsentlig rolle end blot en medierende. Modellen er blevet flittigt brugt siden han forfattede den i 1997.

Jeg synes, at Barkleys model hjælper til at beskrive nogle faktorer ved ADHD, dog viser den ikke hele billedet, og der er flere ting, der er vigtige at have in mente i forhold til modellen. Det første, vi skal tænke på her, er, at det er en arbejdsmodel, og en model kan sjældent sige noget fuldstændigt omkring virkeligheden. I den forbindelse har Johnson et al., 2009, i deres glimrende artikel “What would Karl Popper say? Are current psychological theories of ADHD falsifiable?” undersøgt flere af de modeller, der findes omkring ADHD, for at se, om de er falsificerbare. Hvad betyder det? Ifølge Karl Poppers videnskabsteori skal en videnskabelig hypotese være testbar.

“According to the scientific philosophy of Popper, a scientific hypothesis must be testable and therefore open to falsification [6]. If a scientist can specify in advance an experiment that can falsify the hypothesis, then and only then is the hypothesis scientific. Popper argued that whilst it was easy to obtain confirmations or verifications for nearly every theory when one looked for a confirmation, a ‘good’ scientific theory forbade certain things to occur. A genuine test of a theory should lead to an attempt to refute it.” – Johnson et al., 2009

Hvorfor er det her så vigtigt? Det er det, fordi vi som mennesker ofte søger efter ting, der bekræfter eller favoriserer vores valg; dette kaldes confirmation bias eller på dansk bekræftelsesbias. For at undgå, at vi bliver offer for dette, forsøger en god videnskabsmand at afkræfte sin egen hypotese. En teori, model eller hypotese skal altså ikke være ufejlbarlig for at virke; faktisk tværtimod.

For det er, når vi finder fejlene, at vi vokser og finder ud af flere ting, og vores falsificering af vores hypotese kan være med til at udvikle modellen.

I artiklen stiller Johnson et al. tre spørgsmål, som de ønsker besvaret. Det første er, om teorien beskriver hele symptombilledet, og det andet er, om teorien er testbar, og sidst men ikke mindst, har man forsøgt at falsificere den?

“Whilst there is supporting evidence of deficits in performance by participants with ADHD on executive functions such as response inhibition, sustained attention, and spatial working memory, the recent Willcutt et al. meta-analysis concluded that the Executive Dysfunction theory failed to explain the full complexity of symptoms of ADHD.” – Johnson et al., 2009

“Executive dysfunction is not always found in all children with ADHD. For example, in a recent study, an estimated 35–50% of ADHD combined type cases showed response inhibition deficits.” – Johnson et al., 2009

“Additionally, the root cause of poor performance on the neuropsychological tasks might lie with a motivational or a state regulation deficit that causes a down-regulation of the neural circuits associated with executive functioning. Therefore, the Executive Dysfunction theory cannot be said to explain all of the symptoms of ADHD.” – Johnson et al., 2009

 

Så til det første spørgsmål, om teorien beskriver hele symptombilledet, så må svaret her være, at “Nej, det gør den ikke.”

Det næste spørgsmål er, om teorien er testbar? Her beskriver Johnson et al., 2009, at fordi teorien omhandler arbejdshukommelse og inhibering, og at det er svært både at definere og teste de eksekutive funktioner i valide tests, som kan reproduceres, ville eksekutive dysfunktions teorien ikke kunne. Hvis vi skulle benytte Occams razor på modellen, ville dens kompleksitet gøre, at den ikke bestod.

Occams razor er et princip, som foreslår, at når vi skal vælge imellem flere forskellige forklaringer for det samme fænomen, så skal vi altid vælge den mest simple model, da den ofte vil være nemmest at teste.

Det sidste spørgsmål er, om vi kan falsificere modellen?

“In its most general form, the Executive Dysfunction hypothesis in ADHD is difficult to falsify, as poor performance on a general executive function task is taken as evidence of an executive function deficit in ADHD, without conditions specified for testing alternative hypotheses.” – Johnson et al., 2009

Så som der står, så er modellen svær at falsificere, så umiddelbart består den heller ikke på dette område.

Dog skriver Johnson et al. følgende:
“This need not be the case, however, and studies have been carried out where the cognitive process under study has been precisely identified (using careful control conditions), and the predictions for an alternative have been explicitly stated and tested (e.g., [43]). This raises the possibility that while ADHD is associated with poor performance on aspects of executive functioning, this poor performance may not be limited to executive dysfunction per se but may be part of a more general deficit or process.” – Johnson et al., 2009

Så Johnson et al. mener, at det er muligt at teste modellen under nogle andre omstændigheder end hidtil, men da dette ikke er udført endnu, så består den ikke her.

Så selve modellen er svær at falsificere, og den fejler i forhold til at kunne beskrive hele billedet af ADHD. Dog synes jeg ikke, at den skal afskrives helt; den kan stadigvæk bruges i nogle henseender. Jeg er enig med Barkley i, at der er nogle ting, som ADHD-hjernen er udfordret på i forhold til arbejdshukommelsen og også omkring det at kunne hæmme en impuls i forhold til at handle på noget. Dog har vi brug for en større forståelse for netop de eksekutive funktioner og hvordan de relaterer til neurobiologien. For her støder vi ind i problemet omkring det gap, der er imellem sindet og neurobiologien. Det er en diskussion til en anden gang.

Litteraturliste:

Barkley, R, A, 1997, Behavioral inhibition, sustained attention, executive functions: constructing a unified theory of ADHD

Bronowski, J, Human and animal languages, 1867

Isaac, v et al, 2023, Arousal dysregulation and executive dysfunction in attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)

Panah, M, T et al, 2022, A comparison of Barkley’s behavioral inhibition model (1997) with Barkley’s updated executive functioning model in predicting adult ADHD symptoms: A preliminary report using structural equation modeling

Johnson, K, A et al, 2009, what would Karl Popper say? Are current psychological theories of ADHD falsifiable?